Når supervision skal kunne mærkes i praksis
Supervision er ikke alene et rum for refleksion over den aktuelle sag. Den bør samtidig bidrage til at udvikle medarbejdernes og teamets egen faglige kapacitet til at forstå, vælge og handle i praksis.
Den gode supervision skal ikke gøre teamet mere afhængigt af supervisorens faglighed. Den bør over tid gøre teamet bedre i stand til at bære sin egen.
Den konkrete sag er også et læringsrum
Supervision tager ofte udgangspunkt i en konkret borger, situation eller faglig fastlåsthed. Den skal tages alvorligt og kvalificeres.
Men arbejdet med sagen kan samtidig udvikle noget, der rækker ud over den.
Når teamet træner sin evne til at observere, undersøge, danne hypoteser, vælge intentionelt og evaluere det, der sker, udvikles en faglig kapacitet, som kan bringes med tilbage til andre situationer.
Sagen skal ikke bare løses. Der skal også kunne læres af måden, vi arbejder med den på.
Når den faglige tyngde skal flytte ind i teamet
Supervisoren bringer faglig viden, erfaring og et blik udefra ind i rummet. Men ekspertens svar er ikke i sig selv supervisionens vigtigste resultat.
Over tid bør supervisionen bidrage til, at teamet selv bliver bedre til at undersøge det, de ser, udvikle kvalificerede hypoteser og træffe faglige valg.
Den faglige tyngde skal ikke kun kunne lånes i supervisionsrummet. Den bør gradvist kunne bæres af teamet selv.
TIM™ som fagligt orienteringsgrundlag
TIM er ikke en supervisionsmetode, der skal gennemføres fra A til Z.
Tænkningen ligger under supervisionen som et fagligt orienteringsgrundlag og skærper blandt andet opmærksomheden på intention, position, regulering, kapacitet og den bevægelse, arbejdet skal understøtte.
Spørgsmålet bliver derfor ikke alene: Hvad skal vi gøre?
Men også: Hvad ser vi? Hvad forstår vi det som? Hvad forsøger vi at skabe – og hvad fortæller borgerens respons os om det, vi gør?
Supervisionen bliver dermed også et sted, hvor teamets evne til selv at tænke fagligt kan udvikles.
Supervision i forskellige rammer
Supervision kan have forskellige funktioner og formater afhængigt af opgaven og den sammenhæng, den indgår i.
Teamsupervision · faglig supervision · ledelsessupervision · supervision som del af længere udviklingsforløb
Ramme, frekvens og proces aftales med udgangspunkt i organisationens behov og den bevægelse, supervisionen skal bidrage til. Det konkrete faglige indhold udvikles gennem de problemstillinger, praksis bringer ind i rummet.
Hvad skal jeres supervisionsrum kunne?
Det første spørgsmål behøver ikke være, hvilken form for supervision I skal købe.
Hvad ønsker I, at medarbejderne og teamet skal kunne mere af, når supervisoren ikke længere er i rummet?